publicerad: 2015
lina
lina
substantiv
~n linor • långt, smäckert stycke vajer el. tågvirke – I sammansättn. lin-.
| Singular | |
|---|---|
| en lina | obestämd form |
| en linas | obestämd form genitiv |
| linan | bestämd form |
| linans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| linor | obestämd form |
| linors | obestämd form genitiv |
| linorna | bestämd form |
| linornas | bestämd form genitiv |


