publicerad: 2015
läkarkollega
läk·ar|kol·lega
substantiv
~n; pl. ‑kollegor el. ‑kolleger läkare kollega
| Singular | |
|---|---|
| en läkarkollega | obestämd form |
| en läkarkollegas | obestämd form genitiv |
| läkarkollegan | bestämd form |
| läkarkollegans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| läkarkollegor (läkarkolleger) | obestämd form |
| läkarkollegors (läkarkollegers) | obestämd form genitiv |
| läkarkollegorna (läkarkollegerna) | bestämd form |
| läkarkollegornas (läkarkollegernas) | bestämd form genitiv |


