publicerad: 2015
lärarkollega
lär·ar|kol·lega
substantiv
~n; pl. ‑kollegor el. ‑kolleger lärare kollega
| Singular | |
|---|---|
| en lärarkollega | obestämd form |
| en lärarkollegas | obestämd form genitiv |
| lärarkollegan | bestämd form |
| lärarkollegans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| lärarkollegor (lärarkolleger) | obestämd form |
| lärarkollegors (lärarkollegers) | obestämd form genitiv |
| lärarkollegorna (lärarkollegerna) | bestämd form |
| lärarkollegornas (lärarkollegernas) | bestämd form genitiv |


