publicerad: 2015
lärka
lärka
substantiv
~n lärkor • en fågel – De flesta sammansättn. med lärk- hör till lärka.
| Singular | |
|---|---|
| en lärka | obestämd form |
| en lärkas | obestämd form genitiv |
| lärkan | bestämd form |
| lärkans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| lärkor | obestämd form |
| lärkors | obestämd form genitiv |
| lärkorna | bestämd form |
| lärkornas | bestämd form genitiv |


