publicerad: 2015
magbesvär
mag|be·svär
substantiv
~et; pl. ~ mage besvär 1
| Singular | |
|---|---|
| ett magbesvär | obestämd form |
| ett magbesvärs | obestämd form genitiv |
| magbesväret | bestämd form |
| magbesvärets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| magbesvär | obestämd form |
| magbesvärs | obestämd form genitiv |
| magbesvären | bestämd form |
| magbesvärens | bestämd form genitiv |


