publicerad: 2015
magistrat
mag·istr·at
[‑a´t]
substantiv
~en ~er • i äldre tid: förvaltningsmyndighet i stad
| Singular | |
|---|---|
| en magistrat | obestämd form |
| en magistrats | obestämd form genitiv |
| magistraten | bestämd form |
| magistratens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| magistrater | obestämd form |
| magistraters | obestämd form genitiv |
| magistraterna | bestämd form |
| magistraternas | bestämd form genitiv |


