publicerad: 2015
malör
mal·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • missöde; förtretlighet
| Singular | |
|---|---|
| en malör | obestämd form |
| en malörs | obestämd form genitiv |
| malören | bestämd form |
| malörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| malörer | obestämd form |
| malörers | obestämd form genitiv |
| malörerna | bestämd form |
| malörernas | bestämd form genitiv |


