publicerad: 2015
manifestering
mani·fest·er·ing
substantiv
~en ~ar manifestera
| Singular | |
|---|---|
| en manifestering | obestämd form |
| en manifesterings | obestämd form genitiv |
| manifesteringen | bestämd form |
| manifesteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| manifesteringar | obestämd form |
| manifesteringars | obestämd form genitiv |
| manifesteringarna | bestämd form |
| manifesteringarnas | bestämd form genitiv |


