publicerad: 2015
manodepressivitet
mano·de·press·iv·itet
[‑ite´t el. ma`no‑]
substantiv
~en manodepressiv
Singular | |
---|---|
en manodepressivitet | obestämd form |
en manodepressivitets | obestämd form genitiv |
manodepressiviteten | bestämd form |
manodepressivitetens | bestämd form genitiv |