publicerad: 2015
manodepressivitet
mano·de·press·iv·itet
[‑ite´t el. ma`no‑]
substantiv
~en manodepressiv
| Singular | |
|---|---|
| en manodepressivitet | obestämd form |
| en manodepressivitets | obestämd form genitiv |
| manodepressiviteten | bestämd form |
| manodepressivitetens | bestämd form genitiv |


