publicerad: 2015
marskland
marsk|land
substantiv
~et; pl. ~ • till 2marsk 2land
| Singular | |
|---|---|
| ett marskland | obestämd form |
| ett marsklands | obestämd form genitiv |
| marsklandet | bestämd form |
| marsklandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| marskland | obestämd form |
| marsklands | obestämd form genitiv |
| marsklanden | bestämd form |
| marsklandens | bestämd form genitiv |


