publicerad: 2015
medarvinge
med|arv·inge
substantiv
~n ‑arvingar arvinge
| Singular | |
|---|---|
| en medarvinge | obestämd form |
| en medarvinges | obestämd form genitiv |
| medarvingen | bestämd form |
| medarvingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| medarvingar | obestämd form |
| medarvingars | obestämd form genitiv |
| medarvingarna | bestämd form |
| medarvingarnas | bestämd form genitiv |


