publicerad: 2015
meningslöshet
men·ings|lös·het
substantiv
~en ~er meningslös
| Singular | |
|---|---|
| en meningslöshet | obestämd form |
| en meningslöshets | obestämd form genitiv |
| meningslösheten | bestämd form |
| meningslöshetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| meningslösheter | obestämd form |
| meningslösheters | obestämd form genitiv |
| meningslösheterna | bestämd form |
| meningslösheternas | bestämd form genitiv |


