publicerad: 2015
mensurärr
mens·ur|ärr
substantiv
~et; pl. ~ • till mensur 3 ärr
| Singular | |
|---|---|
| ett mensurärr | obestämd form |
| ett mensurärrs | obestämd form genitiv |
| mensurärret | bestämd form |
| mensurärrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mensurärr | obestämd form |
| mensurärrs | obestämd form genitiv |
| mensurärren | bestämd form |
| mensurärrens | bestämd form genitiv |


