publicerad: 2015
mentor
ment·or
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • handledare, uppfostrare
| Singular | |
|---|---|
| en mentor | obestämd form |
| en mentors | obestämd form genitiv |
| mentorn | bestämd form |
| mentorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mentorer | obestämd form |
| mentorers | obestämd form genitiv |
| mentorerna | bestämd form |
| mentorernas | bestämd form genitiv |


