publicerad: 2015
meson
mes·on
[‑å´n]
substantiv
~en ~er • en elementarpartikel
| Singular | |
|---|---|
| en meson | obestämd form |
| en mesons | obestämd form genitiv |
| mesonen | bestämd form |
| mesonens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mesoner | obestämd form |
| mesoners | obestämd form genitiv |
| mesonerna | bestämd form |
| mesonernas | bestämd form genitiv |


