publicerad: 2015
metropolit
metro·pol·it
[‑i´t]
substantiv
~en ~er • en hög befattningshavare i bl.a. ortodoxa kyrkor
| Singular | |
|---|---|
| en metropolit | obestämd form |
| en metropolits | obestämd form genitiv |
| metropoliten | bestämd form |
| metropolitens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| metropoliter | obestämd form |
| metropoliters | obestämd form genitiv |
| metropoliterna | bestämd form |
| metropoliternas | bestämd form genitiv |


