publicerad: 2015
misshandelsbrott
miss·handels|brott
substantiv
~et; pl. ~ misshandel brott 1
| Singular | |
|---|---|
| ett misshandelsbrott | obestämd form |
| ett misshandelsbrotts | obestämd form genitiv |
| misshandelsbrottet | bestämd form |
| misshandelsbrottets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| misshandelsbrott | obestämd form |
| misshandelsbrotts | obestämd form genitiv |
| misshandelsbrotten | bestämd form |
| misshandelsbrottens | bestämd form genitiv |


