publicerad: 2015
molar
mol·ar
[‑a´r]
substantiv
~en ~er • mest i pl.; oxeltand
| Singular | |
|---|---|
| en molar | obestämd form |
| en molars | obestämd form genitiv |
| molaren | bestämd form |
| molarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| molarer | obestämd form |
| molarers | obestämd form genitiv |
| molarerna | bestämd form |
| molarernas | bestämd form genitiv |


