publicerad: 2015
morotspuré
mo·rots|puré
substantiv
~n ~er morot puré
| Singular | |
|---|---|
| en morotspuré | obestämd form |
| en morotspurés | obestämd form genitiv |
| morotspurén | bestämd form |
| morotspuréns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| morotspuréer | obestämd form |
| morotspuréers | obestämd form genitiv |
| morotspuréerna | bestämd form |
| morotspuréernas | bestämd form genitiv |


