publicerad: 2015
motreformation
mot|re·form·at·ion
substantiv
~en ~er • motreformationen den katolska motrörelsen mot reformationen
| Singular | |
|---|---|
| en motreformation | obestämd form |
| en motreformations | obestämd form genitiv |
| motreformationen | bestämd form |
| motreformationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| motreformationer | obestämd form |
| motreformationers | obestämd form genitiv |
| motreformationerna | bestämd form |
| motreformationernas | bestämd form genitiv |


