publicerad: 2015
muhammedan
muhammed·an
[‑a´n]
substantiv
~en ~er • ⟨åld.⟩ muslim
| Singular | |
|---|---|
| en muhammedan | obestämd form |
| en muhammedans | obestämd form genitiv |
| muhammedanen | bestämd form |
| muhammedanens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| muhammedaner | obestämd form |
| muhammedaners | obestämd form genitiv |
| muhammedanerna | bestämd form |
| muhammedanernas | bestämd form genitiv |


