publicerad: 2015
mytoman
myto·man
[‑ma´n]
substantiv
~en ~er mytomani
| Singular | |
|---|---|
| en mytoman | obestämd form |
| en mytomans | obestämd form genitiv |
| mytomanen | bestämd form |
| mytomanens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mytomaner | obestämd form |
| mytomaners | obestämd form genitiv |
| mytomanerna | bestämd form |
| mytomanernas | bestämd form genitiv |


