publicerad: 2015
mästerman
mäst·er|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen • ⟨åld.⟩ bödel
| Singular | |
|---|---|
| en mästerman | obestämd form |
| en mästermans | obestämd form genitiv |
| mästermannen | bestämd form |
| mästermannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mästermän | obestämd form |
| mästermäns | obestämd form genitiv |
| mästermännen | bestämd form |
| mästermännens | bestämd form genitiv |


