publicerad: 2015
norrbagge
norr|bagge
substantiv
~n ‑baggar • ⟨vard., nedsätt.⟩ norrman
| Singular | |
|---|---|
| en norrbagge | obestämd form |
| en norrbagges | obestämd form genitiv |
| norrbaggen | bestämd form |
| norrbaggens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| norrbaggar | obestämd form |
| norrbaggars | obestämd form genitiv |
| norrbaggarna | bestämd form |
| norrbaggarnas | bestämd form genitiv |


