publicerad: 2015
närpolis
när|pol·is
substantiv
~en ~er 1nära polis 1
| Singular | |
|---|---|
| en närpolis | obestämd form |
| en närpolis | obestämd form genitiv |
| närpolisen | bestämd form |
| närpolisens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| närpoliser | obestämd form |
| närpolisers | obestämd form genitiv |
| närpoliserna | bestämd form |
| närpolisernas | bestämd form genitiv |


