publicerad: 2015
nödfall
nöd|fall
substantiv
~et; pl. ~ • i nödfall om det är nödvändigt
| Singular | |
|---|---|
| ett nödfall | obestämd form |
| ett nödfalls | obestämd form genitiv |
| nödfallet | bestämd form |
| nödfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| nödfall | obestämd form |
| nödfalls | obestämd form genitiv |
| nödfallen | bestämd form |
| nödfallens | bestämd form genitiv |


