publicerad: 2015
oförarglighet
o|för·arg·lig·het
substantiv
~en ~er oförarglig
| Singular | |
|---|---|
| en oförarglighet | obestämd form |
| en oförarglighets | obestämd form genitiv |
| oförargligheten | bestämd form |
| oförarglighetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oförargligheter | obestämd form |
| oförargligheters | obestämd form genitiv |
| oförargligheterna | bestämd form |
| oförargligheternas | bestämd form genitiv |


