publicerad: 2015
oförgänglighet
o|för·gäng·lig·het
substantiv
~en oförgänglig
| Singular | |
|---|---|
| en oförgänglighet | obestämd form |
| en oförgänglighets | obestämd form genitiv |
| oförgängligheten | bestämd form |
| oförgänglighetens | bestämd form genitiv |


