publicerad: 2015
oleander
ole·ander
[‑an´der]
substantiv
~n oleandrar • en växt
| Singular | |
|---|---|
| en oleander | obestämd form |
| en oleanders | obestämd form genitiv |
| oleandern | bestämd form |
| oleanderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oleandrar | obestämd form |
| oleandrars | obestämd form genitiv |
| oleandrarna | bestämd form |
| oleandrarnas | bestämd form genitiv |


