publicerad: 2015
omfartsväg
om·farts|väg
substantiv
~en ~ar • till 2om 1 och fart 3 väg 1
| Singular | |
|---|---|
| en omfartsväg | obestämd form |
| en omfartsvägs | obestämd form genitiv |
| omfartsvägen | bestämd form |
| omfartsvägens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omfartsvägar | obestämd form |
| omfartsvägars | obestämd form genitiv |
| omfartsvägarna | bestämd form |
| omfartsvägarnas | bestämd form genitiv |


