publicerad: 2015
omskiftning
om|skift·ning
substantiv
~en ~ar skifta
| Singular | |
|---|---|
| en omskiftning | obestämd form |
| en omskiftnings | obestämd form genitiv |
| omskiftningen | bestämd form |
| omskiftningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omskiftningar | obestämd form |
| omskiftningars | obestämd form genitiv |
| omskiftningarna | bestämd form |
| omskiftningarnas | bestämd form genitiv |


