publicerad: 2015
omsortering
om|sort·er·ing
substantiv
~en ~ar omsortera
| Singular | |
|---|---|
| en omsortering | obestämd form |
| en omsorterings | obestämd form genitiv |
| omsorteringen | bestämd form |
| omsorteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omsorteringar | obestämd form |
| omsorteringars | obestämd form genitiv |
| omsorteringarna | bestämd form |
| omsorteringarnas | bestämd form genitiv |


