publicerad: 2015
omtuggning
om|tugg·ning
substantiv
~en ~ar • ⟨vard.⟩ särsk. bildl.; till tugga om
| Singular | |
|---|---|
| en omtuggning | obestämd form |
| en omtuggnings | obestämd form genitiv |
| omtuggningen | bestämd form |
| omtuggningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omtuggningar | obestämd form |
| omtuggningars | obestämd form genitiv |
| omtuggningarna | bestämd form |
| omtuggningarnas | bestämd form genitiv |


