publicerad: 2015
ortsombud
orts|om·bud
substantiv
~et; pl. ~ ort 1 ombud
| Singular | |
|---|---|
| ett ortsombud | obestämd form |
| ett ortsombuds | obestämd form genitiv |
| ortsombudet | bestämd form |
| ortsombudets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ortsombud | obestämd form |
| ortsombuds | obestämd form genitiv |
| ortsombuden | bestämd form |
| ortsombudens | bestämd form genitiv |


