publicerad: 2015
oväder
o|väder
substantiv
ovädret; pl. ~, best. pl. ovädren • vanl. kraftig nederbörd och hård vind
| Singular | |
|---|---|
| ett oväder | obestämd form |
| ett oväders | obestämd form genitiv |
| ovädret | bestämd form |
| ovädrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oväder | obestämd form |
| oväders | obestämd form genitiv |
| ovädren | bestämd form |
| ovädrens | bestämd form genitiv |


