publicerad: 2015
oxel
oxel
[ok´sel]
substantiv
~n oxlar • ett träd
| Singular | |
|---|---|
| en oxel | obestämd form |
| en oxels | obestämd form genitiv |
| oxeln | bestämd form |
| oxelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oxlar | obestämd form |
| oxlars | obestämd form genitiv |
| oxlarna | bestämd form |
| oxlarnas | bestämd form genitiv |


