publicerad: 2015
pendelur
pendel|ur
substantiv
~et; pl. ~ • till pendel 1 2ur
| Singular | |
|---|---|
| ett pendelur | obestämd form |
| ett pendelurs | obestämd form genitiv |
| pendeluret | bestämd form |
| pendelurets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pendelur | obestämd form |
| pendelurs | obestämd form genitiv |
| pendeluren | bestämd form |
| pendelurens | bestämd form genitiv |


