publicerad: 2015
permanentning
per·man·ent·ning
substantiv
~en ~ar • till permanenta 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en permanentning | obestämd form |
| en permanentnings | obestämd form genitiv |
| permanentningen | bestämd form |
| permanentningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| permanentningar | obestämd form |
| permanentningars | obestämd form genitiv |
| permanentningarna | bestämd form |
| permanentningarnas | bestämd form genitiv |


