publicerad: 2015
permittent
per·mitt·ent
[‑en´t]
substantiv
~en ~er • person som har permission
| Singular | |
|---|---|
| en permittent | obestämd form |
| en permittents | obestämd form genitiv |
| permittenten | bestämd form |
| permittentens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| permittenter | obestämd form |
| permittenters | obestämd form genitiv |
| permittenterna | bestämd form |
| permittenternas | bestämd form genitiv |


