publicerad: 2015
persedel
per·sedel
[‑se´del]
substantiv
~n persedlar • klädesplagg; utrustningsdetalj
| Singular | |
|---|---|
| en persedel | obestämd form |
| en persedels | obestämd form genitiv |
| persedeln | bestämd form |
| persedelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| persedlar | obestämd form |
| persedlars | obestämd form genitiv |
| persedlarna | bestämd form |
| persedlarnas | bestämd form genitiv |


