publicerad: 2015
personalrum
pers·on·al|rum
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men personal 1rum 1
| Singular | |
|---|---|
| ett personalrum | obestämd form |
| ett personalrums | obestämd form genitiv |
| personalrummet | bestämd form |
| personalrummets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| personalrum | obestämd form |
| personalrums | obestämd form genitiv |
| personalrummen | bestämd form |
| personalrummens | bestämd form genitiv |
SAOL
