publicerad: 2015
personfixering
pers·on|fix·er·ing
substantiv
~en • till fixering 2 person 1
| Singular | |
|---|---|
| en personfixering | obestämd form |
| en personfixerings | obestämd form genitiv |
| personfixeringen | bestämd form |
| personfixeringens | bestämd form genitiv |


