publicerad: 2015
pipstopp
pip|stopp
substantiv
~et; pl. ~ • till 1pipa 1 och 1stopp 2
| Singular | |
|---|---|
| ett pipstopp | obestämd form |
| ett pipstopps | obestämd form genitiv |
| pipstoppet | bestämd form |
| pipstoppets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pipstopp | obestämd form |
| pipstopps | obestämd form genitiv |
| pipstoppen | bestämd form |
| pipstoppens | bestämd form genitiv |


