publicerad: 2015
polare
pol·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. polarna • ⟨vard.⟩ kamrat, kompis
| Singular | |
|---|---|
| en polare | obestämd form |
| en polares | obestämd form genitiv |
| polaren | bestämd form |
| polarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| polare | obestämd form |
| polares | obestämd form genitiv |
| polarna | bestämd form |
| polarnas | bestämd form genitiv |


