publicerad: 2015
preceptor
pre·cept·or
[‑sep`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • en äldre titel för biträdande professor
| Singular | |
|---|---|
| en preceptor | obestämd form |
| en preceptors | obestämd form genitiv |
| preceptorn | bestämd form |
| preceptorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| preceptorer | obestämd form |
| preceptorers | obestämd form genitiv |
| preceptorerna | bestämd form |
| preceptorernas | bestämd form genitiv |


