publicerad: 2015
prelatur
pre·lat·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • Prelaturen en katolsk organisation
| Singular | |
|---|---|
| en prelatur | obestämd form |
| en prelaturs | obestämd form genitiv |
| prelaturen | bestämd form |
| prelaturens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prelaturer | obestämd form |
| prelaturers | obestämd form genitiv |
| prelaturerna | bestämd form |
| prelaturernas | bestämd form genitiv |


