publicerad: 2015
presidentur
pre·sid·ent·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • presidentskap
| Singular | |
|---|---|
| en presidentur | obestämd form |
| en presidenturs | obestämd form genitiv |
| presidenturen | bestämd form |
| presidenturens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| presidenturer | obestämd form |
| presidenturers | obestämd form genitiv |
| presidenturerna | bestämd form |
| presidenturernas | bestämd form genitiv |


