publicerad: 2015
preskription
pre·skript·ion
substantiv
~en ~er • till preskribera
| Singular | |
|---|---|
| en preskription | obestämd form |
| en preskriptions | obestämd form genitiv |
| preskriptionen | bestämd form |
| preskriptionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| preskriptioner | obestämd form |
| preskriptioners | obestämd form genitiv |
| preskriptionerna | bestämd form |
| preskriptionernas | bestämd form genitiv |


