publicerad: 2015
prestigeförlust
prest·ige|för·lust
substantiv
~en ~er prestige förlust 1
| Singular | |
|---|---|
| en prestigeförlust | obestämd form |
| en prestigeförlusts | obestämd form genitiv |
| prestigeförlusten | bestämd form |
| prestigeförlustens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prestigeförluster | obestämd form |
| prestigeförlusters | obestämd form genitiv |
| prestigeförlusterna | bestämd form |
| prestigeförlusternas | bestämd form genitiv |


