publicerad: 2015
privatdetektiv
priv·at|de·tekt·iv
substantiv
~en ~er • ibl. i mots. till polis
| Singular | |
|---|---|
| en privatdetektiv | obestämd form |
| en privatdetektivs | obestämd form genitiv |
| privatdetektiven | bestämd form |
| privatdetektivens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| privatdetektiver | obestämd form |
| privatdetektivers | obestämd form genitiv |
| privatdetektiverna | bestämd form |
| privatdetektivernas | bestämd form genitiv |


